Vision og Mission
De faglige overenskomster skal respekteres og det skal i overenskomsterne være en forudsætning at den menneskelige velfærd skal være i højsædet.
Ingen skal arbejde under vilkår, der giver stress, nedbryder kroppen eller skader den gravide og det ufødte barn.
Ingen skal arbejde under vilkår, hvor de hindres i at deltage i de samfundsmæssige og politiske processer.
Hvad mener NFU?
Nordisk Frisør Union (NFU) vil have dette som grundforudsætninger i alle fora hvor vore medlemmers vilkår påvirkes.
NFU vil som samlet gruppe sætte vores fælles styrke ind i forhold til beslutningsprocesserne og beslutningsstrategien i:
- de internationale faglige organisationer
- de nordiske politiske organer og myndigheder
- europæiske internationale politiske organer og myndigheder
- den europæiske sociale dialog
NFU vil med respekt for de nationale manifester koordinere sin indsats, gøre status og fastlægge strategi på styrelsens møder og udvikle dette under drøftelser på de nordiske kurser og i repræsentantskabet.
NFU vil gennemgå de regler og love, der har indflydelse på vore medlemmers vilkår og sætte aktiviteter i gang i forhold hertil, så beslutningstagerne hører og tager hensyn til vor stemme og vore synspunkter, der baseres på et veldokumenteret og velargumenteret grundlag.
Hertil vil vi anvende vort eget netbaseret forum, hvor i udveksler dokumenter, viden og synspunkter.